Sider

lørdag den 30. april 2011

Og vinderne er!


I alt 29 har deltaget - med samlet 65 lodder i min første Give-away ;O)


Efter alle kunstens regler er de 5 knappevindere trukket, hvert navn blev skrevet ud på x antal lodder og manden min fik æren af at trække.





Og vinderne er




  1. Mit-stuff vinder knap nr. 8


  2. Mostermajas vinder knap nr. 1


  3. Dorte vinder knap nr. 3


  4. Citronmoster vinder knap nr. 4


  5. Lidka vinder knap nr. 1


Der var heldigvis mulighed for at opfylde alle ønsker og hvis I (vindere) skriver til mig med jeres adresse, sender jeg strakt jeres præmier.



Tusind tak til alle deltagere og ikke mindst velkommen til mine nye faste læsere.




mandag den 25. april 2011

Endelig færdig - næsten!

Så blev påskens haveprojekt færdigt - næsten :O)


Næsten - fordi stolperne mangler at blive savet til.


Men ikke mere arbejde, for min gør-det-selv-mand skulle løbetræne (24 km - tak for kaffe og god fornøjelse sagde jeg bare ;O)




Og så var det lige at vores søde naboer fortalte os, at de havde set store sværme af bier omkring vores hus (her står så en masse usynlige bandeord) Det er jo lige det vi mangler - murbier i kæmpe mængder - flere steder ;O(((((

Tålmodighed

er en dyd og en absolut nødvendighed, når man maler på porcelæn.

Efter mange gange maling og brændinger ind i mellem er min Mucha dame endelig færdig.

Jeg er godt tilfreds med det endelige resultatet ;O)



lørdag den 23. april 2011

Vi "lufter" i Dragør



Kursen var sat og en god frokost blev indtaget med denne fantastiske udsigt. Min mor var med, og hun nød det i fulde drag!





fredag den 22. april 2011

Super Carla & Pippi

For bare at nævne nogle af mine medsøstre - jeg sender dem en kærlig tanke!


(Billedet er lånt fra et eller andet sted på nettet :)


At gå til hånde for en gør-det-selv-mand, med en ryg der skal passes på, betyder at jeg gerne tar` noget af slæbet.



Jeg har stået for det indledende gravearbejde og ikke mindst har jeg slæbt denne bunke af bjælker (420x15x4.5) ind fra vejen - hvad siger I så?


Jeg siger - midlertidig strikkepause, da den ene arm er temmelig træt i leddet ;O(



torsdag den 21. april 2011

Påskehygge

Morgen løbeturen er overstået (og jeg mener overstået, for puha det er hårdt).

Nu kan jeg med god samvittighed sætte mig til påskebordet - når familien kommer på besøg - det skal nok blive hyggeligt.

Dejligt med en dag uden fysisk hårdt arbejde, det trænger mine arme til ;O)







Jeg håber I alle får de bedste påskedage ;O)

onsdag den 20. april 2011

Udsigt til arbejde

Vinteren har været hård. Så flere ting står til en udskiftning her i foråret/sommerens løb.



  • Drivhuset som blev slået totalt og uopretteligt skævt i stormen, skal skiftes.

  • "Køkkenhavekasserne" er vind og skæve, tærede og totalt utætte, de skal skiftes.

  • Taget på skuret (på ca. 50kvm) har en for lille hældning, så når regnen er tilstrækkelig, er alt vådt, det skal ordnes.

  • Det nye træværk på taget skal males.

  • Nye vinduer og døre i hele huset har længe stået øverst på ønskelisten.





    Er der noget at sige til, at jeg er træt - bare ved tanken?


    Ud og se i sommerferien - jeg tvivler ;O(
  • mandag den 18. april 2011

    Give-away ;O)

    Knappe produktionen har ikke ligget helt stille - trods mange timer med havearbejde!


    Men, men hvor mange knapper kan man lige få brug for selv?


    Ikke så mange af hver slags, så derfor denne lille Give-away ;O)



    Har du lyst til at vinde nogle hjemmegjorte Fimo-knapper, er reglerne meget enkle:



    1. læg en besked, gerne med de knapper du helst vil vinde * (1 lod)


    2. er du fast læser og lægger en besked (2 lodder)


    3. er du fast læser, lægger en besked og viser Give-away billedet på din blog (3 lodder)


    Knap nr. 1 - ca. 2,3 cm i diameter (8 stk)





    Knap nr. 2 - ca. 1,5 cm i diameter (8 stk)



    Knap nr. 3 - ca. 2,2 i diameter (7 stk)





    Knap nr. 4 - ca. 1,7 cm i diameter (8 stk)





    Knap nr. 5 - ca. 2,2 cm i diameter (8 stk)





    Knap nr. 6 - ca. 2,2 cm i diameter (8 stk)




    Knap nr. 7 - ca. 1,2 cm i diameter (8 stk)



    Knap nr. 8 - ca. 2,2 cm i diameter (8 stk)

    * ønsker opfyldes kun så længe lager haves - vinder nr. 1 har første valg osv. :O)



    Vinderne (5 stk) bliver udtrukket den 30 april.

    søndag den 17. april 2011

    Tid til hygge

    Påskeferien er begyndt ;O)

    Gåtur til stranden er altid et hit


    man kan altid finde gode og uundværlige ting på vejen


    tirsdag den 12. april 2011

    Jeg leger videre

    Hold da op, det er ikke lige til, det der med hjemmegjorte Fimo-knapper!
    Jeg er dog fundet ud af

  • Hold rent på arbejdspladen - farverne smitter meget af!

  • Rul hvad der rulles skal og prop det i fryseren - FØR der skærer i det ;O) Så undgår jeg - næsten - at de runde former bliver flade i den ene side.




  • Pastamaskinen er perfekt, men nu skal der tænkes over hvor tyndt det skal rulles ..... IHHHH ALTSÅ, hvor er der meget at tage hensyn til!

    Men hvor om alting er - jeg leger videre, for der er ideer der skal prøves og indtil videre er de billeder, jeg har i hovedet, ikke det der kommet tilsyne på bordet ;O(



    mandag den 11. april 2011

    Den bedste bedøvelse til dato.

    :O)

    Tid til udskiftning af en plombe, ville for bare et par år siden betyde smerte for mig.

    Indrømmer jeg er en "tøsetøs", jeg kan ikke med sprøjter, så valget ville absolut være - bor den gamle ud, uden bedøvelse - tak!

    Smerte ja, men kun i en tid og det ville jeg overleve.

    Men tiderne skifter og min søde tandlæge har "mirakel bedøvelses metoden" - en eller anden lille bitte stiftelignende dims hun sætter lige i tandkødet, hvorefter den giver et dryp i sekundet - det tager små 2 minutter og så er jeg så bedøvet, at hun kan rode, rage og bore, uden at jeg mærker det mindste - det er for mig en super bedøvelse :O)

    Efter tandlægen, hvor den gamle sølvplombe blev skiftet til den fineste hvide plastfyldning, var jeg heldigvis stadig så bedøvet, at jeg for` vild og endte i Alstrøm der havde en pastamaskine for kun 150.- kr.


    En to vupti, den kan jeg da bruge - ikke til pasta, men til Fimo. Jeg har set på nettet at de "proffe" bruger sådan en - så det skal prøves i dag :O)

    søndag den 10. april 2011

    Øvelse gør mester

    Der var ro - helt ro i huset, kun radioen holdt mig med selskab.

    Alene hjemme, så legen kunne begynde - jeg var klar parat!


    Ælte, ælte og blødgøre, jeg lod fantasien få frit løb og vupti:

    2 cupcakes og nogle håbløse knapper - jeg håber at øvelse gør mester :O)




    Der er med garanti mange gode kneb og brugbare redskaber, når man arbejder med fimoler, jeg kender dem bare ikke.

    Så jeg må lære af erfaring (mange mange mange timer) - hvis jeg gider!


    24 timer er bare for lidt!

    Gid døgnet havde lidt flere timer.
    Der er så meget jeg gerne vil, men synes som oftest, at tiden er for knap.

    Nu må jeg vælge - igen!

    Denne gang mellem motionscenter eller naturen - svaret er vel lige til, når vejret er, som det er lige nu.

    Beslutningen er taget og det var egentlig ikke så svært.

    Farvel til motionscenter, løbebånd, halvdårligt indeklima, fjernsyn på sære kanaler og transporttid tur-retur.
    Goddag til udendørsløb, frisk luft og fuglekvidder.

    Men for mig er det ikke bare lige til at tage skoene på og så komme derud af, så planen er lagt/kopieret fra løbeklubben.


    Desværre er begynderholdet godt i gang og jeg ville først kunne løbe med til maj (pga. andre gøremål jeg gerne vil), så jeg starter selv og så må jeg se hvordan det går.

    Udendørsskoene blev hevet ned fra loftet og udendørstøjet fundet frem fra det bageste i skabet.



    Min søde mand støtter op, klædte straks om og løb/gik med mig på min første tur :O)



    lørdag den 9. april 2011

    Enkel og fin

    synes jeg denne lysestage er. Men skal den ha` lidt Mussel Mega på sig?



    Måske jeg kunne finde flere i andre former, og danne en lille skare af uautoriserede "musselstager"?

    fredag den 8. april 2011

    Tid til leg

    håber jeg meget at finde her i weekenden, bare en time eller tre!

    Jeg kaster mig nemlig ud i noget nyt - helt nyt, og så ved jeg at tiden går hurtigt.

    Jeg glæder mig meget, er spændt på om jeg overhovedet kan (ved jeg kunne ha` brug for remedier, jeg ikke har), men der skal forsøges og leges :O)


    torsdag den 7. april 2011

    Mandens "skalp"



    blev skyllet ned på værtshuset "KLO" (toilettet), her sidder man på toiletter og drikker øl af kolber - sært, men sjovt sted.