Sider

tirsdag den 25. september 2012

Plejehjem anno 2012

Jeg skød lige et par billeder fra plejehjemmet, hvor vi mor nu bor.

Er det lækkert eller bare lækkert?







torsdag den 20. september 2012

Strik som en god bog

For tiden har jeg det med mit strikketøj, som jeg har det med en god bog!

Ofte nænner jeg ikke at læse slutningen, for så ved jeg jo at det univers jeg befinder mig i, i bogen er slut og det kan jeg næsten ikke leve med - underlig, ja måske.

Lige nu befinder jeg mig lidt i samme situation med mit strikketøj - jeg er vild med det garn, det er rart at strikke med, som om det afgiver noget lanolin og så duften - ahhh!


Jeg strikker i Kenneth Wellers Højlands Lammeuld, det er SKØNT!

Heldigvis mangler jeg begge ærmer, så jeg vil bare nyde processen, fornemmelsen på fingrene og duften :)) Og så ved jeg jo at der er mere hvor det kommer fra!

onsdag den 19. september 2012

Ny bolig, men filmen knækkede

I går flyttede min mor på det spritnye plejehjem - lækkert lækkert, med fantastiske retro møbler og farver i de fælles arealer. Lyst og lækkert og med super udsigter de fleste steder.

Min mor har fået den dejligste lille 2 værelses lejlighed og det varer ikke længe før vi har alt på plads hos hende.

Vi skulle selvfølgelig rundt for at besigtige de forskellige vinkler i huset - og her knækkede filmen :((

Vi mødte indtil flere af de gamle der græd, de ville "hjem" og hvis de ikke kunne komme det, ville de hellere ha' en kugle for panden - av mit hjerte!

Jeg er fuld af forståelse for de gamle, og fuld af forståelse for at de gamle plejehjem kan blive for slidte og utidssvarendende, men ak, hvilken ulykkelig situation.

Min mor blev selvfølgelig meget trist af at se de andre så ulykkelige - hun har selv været meget nervøs ved det hele, men nu håber jeg at hun og de andre beboere kan glædes ved alt det nye, når de er kommet helt på plads!





søndag den 16. september 2012

Rødbedesuppe a'la

hvad der var i køkkenhaven og i køkkenet.

Mums den blev god og der var bid i den - eneste savn var reven peberrod i toppingen, det har vi tilgode i morgen :)




Alt godt fra haven

skal nu forvandles til rødbedesuppe med bid i - jeg håber den bliver god, for der bliver mere end rigeligt :)



fredag den 14. september 2012

Tænk sig

at det er 3 år siden Carsten skypede fra hospitalet og viste sin lille skønne dreng frem for første gang.
Jeg ved de er i fuld gang med det nye hus, men mon ikke der bliver tid til en fødselsdagsang over Skype - det satser jeg på :))

onsdag den 12. september 2012

Nyt på Amio eller ...

det vil sige, der var nyt!

Jeg erkendte at jeg aldrig ville komme til at bruge sjalet - jeg vil gerne strikke flere, men kan jo ikke bruge dem alle.






Som en prøveballon satte jeg sjalet til salg på min Amio butik og tænk sig ca. 24 timer senere var det solgt :))

Jeg er glad, for nu kan jeg roligt strikke flere.





tirsdag den 11. september 2012

Hvad gør en klog

eller en' der ikke lige har gang i et strikkeprojekt - jo, du læste rigtigt!

Sådan en' var jeg forleden, da strikkeklubben skulle komme - og man kan jo ikke ha´ strikkeklub på besøg uden strikketøj ;O

Sanne havde jo ikke den rigtige farve, og tiden havde ikke været til at komme omkring i andre garnbutikker.
Gode råd var dyre, eller det vil sige, det var de egentlig ikke, for jeg åbnede jo bare skabet og så var det at keglen stod der og sagde "tag mig - tag mig" .




Den blev taget og nu er jeg godt igang med en Solar Plexus med lange ærmer - ikke i gul, men en fantastisk mørk petroleum.




mandag den 10. september 2012

Så sidder man her

Godt pakket ind og med næseklude indenfor rækkevidde - influenzaen har overtaget.
Hovedet er tungt og ømt, halsen er ru og det strammer op ved ørerne :((

Øv øv, men sådan har det været det meste af weekenden, så mon ikke det snart er overstået - jeg håber!






søndag den 9. september 2012

Det sker ikke så tit

måske endda lidt for sjældent!

Fordi det er så svært for mig at vælge nye brillestel, har jeg det med at trække tiden.
Nå, men nu skal det være - så lige nu ligger disse stel klar ved spejlet, så jeg kan prøve lige når det passer mig!

Ælle bælle - hvor er det altså svært!





lørdag den 8. september 2012

Jeg vil strikke gult

men ikke i hvilken som helst gul - det skal være lige præcis den gule som klæder mig og som jeg er vild med for tiden.

Afsted til Rasmilla, for måske Sanne kunne hjælpe, men ak, jeg blev sendt hjem igen uden garn ;O( og jeg havde oven i købet blomster med ;O)

Sanne mente jeg skulle overveje og som hun sagde - nu har jeg jo åbent hver dag, så du kommer bare igen når du har tænkt over en ny farve!

Aldrig før er jeg blevet sendt hjem fra en garnbutik, med den besked!

Jeg er nu alligevel ikke sikker på at der skal strikkes i andet end gult, så jeg må nok se mig om efter lige præcis den gule.

SUK


onsdag den 5. september 2012

Ting tar´ tid

og det er ok for mig, så længe resultatet bliver godt!

Udfordringerne har været mange med Bredbånd, en hel del er blevet strikket, trevlet op og strikket på ny - alt i alt har jeg vel nærmest strikket 1 1/2 trøje.

Nå, men det er fortid nu og næsten glemt, for det er det endelige resultat der bliver husket.
Jeg vil mene, at det nok bliver sidste gang jeg strikker Bente Geil (måske), for vi er ikke helt enige om strikkefastheden ..... desværre!

FAKTABOKS
  • Model - Bredbånd
  • Design - Bente Geil
  • Størrelse - Et miks af S & M
  • Materiale - Geilsk bomuld - uld
  • Forbrug - 300 gram
  • Pind - 2½ & 3
  • Tilbehør - 17 knapper (som lige skal købes og syes i ;O)




mandag den 3. september 2012

Lektier

skal laves!
Så efter en god fodboldkamp i haven hvor vi fik varmen og lige før den hjemmegjorte pizza skulle indtages, kunne Luca lige nå at få farvet fisken færdig :)


Luca er startet i 0 - klasse og han elsker det :))

søndag den 2. september 2012

Hvad bliver det næste

Første "eksotiske" dyr vi havde besøg af, var en fasan der hyggede sig under fuglefodderbrædttet. Så kom en spurvehøg på besøg med en mus i munden og minsandten om vi ikke havde firben i udestuen forleden aften.

Jeg anede ikke at de kunne finde vej til vores matrikel!