Da jeg kom hjem fra festivallen bestilte jeg straks Annette Danielsens bog - Østen for solen.
Hun er som I ved en af mine favoritter.
Jeg har ikke alle hendes bøger, for jeg vælger med omhu.
Er der mere end tre opskrifter jeg kunne tænke mig at strikke, så kommer bogen på hylden - ellers bliver den lånt på biblioteket.
I denne bog er der 5-6 stykker som godt kunne komme i betragtning.
Den anden bog jeg bestilte var Christel Seyfarth´s - Fanøstrik.
Hun har underskønne modeller i bogen og disse er i modsætning til mange af hendes andre smukke modeller, mindre firkantede / voldsomme, og det er mere min smag ;O))
Jeg så alle de nye design til modeshowet, og jeg må bøje mig i støvet, hun er så dygtig!
Jeg tror minsandten at Christel selv er model - her i Fanødragt!
Grunden til at jeg ikke købte bogen på Fanø, var udelukkende på grund af "nærig Kirsten" der kom op i mig!
På Saxo kunne jeg bestille den 80 kr billigere, ingen porto og så kunne jeg betale med Forbrugsforeningskortet!
Ja ja, mange bække små ;O))